Der var engang

da vi var unge, og forelskede, og så blev vi gift.

Og levede lykkeligt til... nu.

Jeg er ikke blevet spor ældre - gemalen heller ikke - ikke desto mindre er tiden gået, lige så stille og lige om lidt skal vi holde sølvbryllup.

Da først chokket havde lagt sig - sølvbryllup er jo noget for gamle mennesker med hang til Dansktoppen - og vores første tanke om at lade som ingenting gik i sig selv igen, blev vi enige om det det da skulle fejres.
Sådan rigtigt fejres.

Vi holdt et ganske almindeligt kedeligt lille bryllup dengang. 30 gæster, tunmousse-steg-kage, stort set ingen fest og bryllupsnat på Scandic hotel. 

Kan det overhovedet blive mere kedeligt?

Men hvordan skulle man have vidst som 21årig, hvad man ved i dag, 25 år senere?

Så denne gang får den alt hvad remmer og tøj kan holde. Simpelthen. For fulde gardiner.

Kort sagt, dette bliver den fest vi altid har ønsket os.
Bedre sent end aldrig.

Der var engang...